top of page
Søg
  • jearungby

WCH Danmark fraråder at gravide tager de genetiske vacciner baseret på mRNA-teknologien. Det er særligt vigtigt, at undgå disse i første trimester af graviditeten.

Opdateret: 22. mar.





Af speciallæge Jeanne Rungby


WCH Danmark advarer imod at give de genetiske mRNA baserede vacciner til gravide. Teknikken var og er stadig ny, og der er ikke nok tilgængelig viden om, hvilken påvirkning disse genetiske vacciner kan have på fosterets udvikling.

Der eksisterer ikke langtids data for sikkerheden.

At give disse eksperimentelle genetiske vacciner med nano lipid partikler  (NLP) er et klart brud på en tradition indenfor lægevidenskaben, om at man ikke udsætter gravide og børn for nogen form for medicinske produkter, - end ikke i kliniske forsøg - hvis virkning ikke er gennemundersøgt på kryds og tværs baseret på veldefinerede forskrifter.


Data fra en undersøgelse, som blev anvendt til anbefalingerne af disse genetiske vacciner, viste sig at være blevet manipuleret (hvidvask af data). I undersøgelsen af 827 gravide konkluderede forfatterne at injektionerne var sikre, at hyppigheden af aborter ikke var højere end normalt. En gennemgang af data fra dette studie viste imidlertid at 81,9 – 91,2 % af de gravide som tog injektionerne i første trimester, aborterede spontant. Dette er en 7 – 8 gange højere risiko end normalt. (1)


Advarsler fra fagfolk blev mødt med hån, latterliggørelse og ovennævnte manipulerede studie, som negligerede risikoen. En lødig dialog, var ikke længere mulig.


Bekymringen for, at DNA-rester i Covid-19 vaccinerne (Pfizer) kan påvirke kimcellernes arveanlæg (det humane genom) i ovarier og testikler, er reel, og kendt i forbindelse med genterapi. (2) Hvis lægen er vidende om, at denne genterapi uønsket går til testikler eller ovarier, anbefales det at sterilisere disse patienter for at undgå at påvirke fosterets genom i en uhensigtsmæssig retning (3).


Den 10. januar 2024 udkom et studie af Erdogan et al, som viste at vaccinen givet til gravide rotter afstedkom en negativ virkning på hjernens udvikling hos afkommet. Forfatterne fandt, at hanrotter udviklede autisme-lignende adfærd med nedsat antal nerveceller i kritisk vigtige hjerneregioner og hæmmet motorisk udvikling. Generelt fandtes hæmmet udvikling af centralnervesystemet for begge køn (5).


Vores sundhedsmyndigheder burde naturligvis have sikret at studier, som dette var udført, før udrulningen af disse vacciner til gravide. Det er svært bekymrende, hvis børn af Covid-19-vaccinerede mødre risikerer at blive hjerneskadede.


En anden bekymring er nano lipid partiklerne (NLP) i vaccinerne. De er designet til at gå over blod hjerne barrieren såvel som placentabarieren ( moderkagen) samt gå i æg og sædceller. Dette gælder også fosterets hjerne og kimceller (æg og sædceller). Hunfostre fødes med alle sine ægceller for livet til reproduktion (ca. en million). Disse vil i nogen tilfælde udsættes for NLP og deres indhold af både mRNA og DNA. Nanolipiderne udløser inflammation. Inflammation i ovarierne hos et foster kan have steriliserende effekt. James Thorpe, speciallæge i obstetrik og gynækologi advarer om at vi risikerer at få sterile børn. Han giver i reference 4 mere end 1000 fagfællebedømte videnskabelige artikler som beskriver farerne for gravide, børn og unge i den fødedygtige alder (4).



Jeg har stillet følgende spørgsmål til sundhedsministeren:

 


Hvilke specifikke reproduktionsstudier fra EU’s myndighedslaboratorier eller nationale laboratorier ligger til grund for, at sundhedsmyndighederne afviser en risiko for ændring af det humane genom ved påvirkning af kimceller i testikler og ovarier?

Spørgsmålet er stillet 6. Februar 2024 i brev til sundhedsministeren, som kan ses på denne hjemmeside.

Svar modtaget 13. Marts:


Det angives, at reproduktionsstudier blev udført, men kildehenvisningen angav ikke integrationsstudier på kimcellerne. Studiet på 22 rotter udelukkede ikke muligheden for genændrende påvirkning af kimceller hverken hos moderen eller ungerne. Rottekuldene havde hår- og vægttab, og blev aflivet efter kort tid. Der blev ikke lavet studier på adfærd, ej heller integration af DNA i kimceller. Forfatterne var ansat af Pfizer. (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8163337/)

 


Ansvarsfraskrivelse.

Alle sundhedsinformationer givet på denne hjemmeside under WCH-Danmark er ment som debatindlæg og desuden beregnet til at hjælpe autoriseret sundhedsfagfolk med at give passende lægehjælp til patienter, der har modtaget en COVID-19-vaccine.

Patienter bør altid konsultere en autoriseret sundhedsudbyder, før de påbegynder en ny behandling. Den autoriserede sundhedsperson, f. Eks ved konsultation hos egen læge, har det endelige ansvar for den påbegyndte behandling.

Der anbefales til enhver tid professionel lægefaglig rådgivning i relation til sundhedsinformationer på vores hjemmeside og udgivelser. Disse informationer er ikke beregnet til at erstatte professionel lægefaglig rådgivning, diagnose eller behandling vedrørende nogen patient. Behandling af en individuel patient bestemmes af mange faktorer og bør derfor stole på din egen læges eller kvalificerede sundhedsudbyders vurdering. Søg altid deres råd med eventuelle spørgsmål, du måtte have angående din medicinske tilstand eller sundhed

81 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page