Sikre og effektive? En kritisk gennemgang af pandemihåndtering og vacciner

I starten af pandemien forventede Sundhedsstyrelsen, at 10 procent af danskerne ville blive smittet med covid-19 i første bølge. Hospitalsfløje blev frigjort, og operationer blev aflyst for at forberede sig på en strøm af covid-19-patienter. Men midt under anden bølge havde kun under fire procent af befolkningen været smittet. Hospitalsfløjene forblev gabende tomme, og nødpersonalet var ikke nødvendigt at indkalde.

Prognoser og virkelighed

Forventningerne

Den 7. april 2020 forudsagde Statens Serum Institut (SSI), at der kunne være op mod 735 personer indlagt med covid-19 i midten af maj, sandsynligvis omkring 500. Kåre Mølbak, daværende direktør for SSI, sagde, at dette ikke var gætværk, men baseret på data.

Virkeligheden

Ved udgangen af maj 2020 var kun 85 danskere indlagt med covid-19.

Den 1. februar 2021 sagde SSI, at antallet af smittede ville stige til 600 dagligt, og antallet af indlagte ville fordobles til cirka 40, når skolebørn i 0. til 4. klasse vendte tilbage i skolen. Men antallet af nye smittede pr. dag var 437, da børnene kom tilbage, og lørdag den 6. marts var tallet 443. Erfaringer fra Danmark og andre europæiske lande viste, at de mindre skolebørn ikke bidrog målbart til smitten.

Den 23. februar 2021 spåede regeringens faglige referencegruppe og SSI, at 870 ville være indlagte midt i april, på grund af den britiske variant B117. Men smittetallene lå stabilt og lavt i marts, og medio april var under 200 indlagte.

Den 13. maj 2021 forudsagde Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved RUC, at der ville komme en epidemi blandt de unge med 2.000 til 3.000 hospitalsindlæggelser mindst til august, primært pga. Delta-varianten. Men ifølge SSI-data var gennemsnitligt kun 15 personer smittet med covid-19 blevet indlagt om dagen siden 21. maj, og det samlede antal coronarelaterede hospitalsindlæggelser var langt under de estimerede 5.000 til 7.000.

Vacciners historie: Fra triumfer til tilbageslag

Vacciner har spillet en afgørende rolle i bekæmpelsen af sygdomme, men ikke uden udfordringer og tilbageslag. Her er nogle eksempler på vacciner, der blev trukket tilbage på grund af alvorlige bivirkninger:

Poliovaccinen (1955)

I april 1955 modtog mere end 200.000 børn en poliovaccine, hvor inaktiveringen af den levende virus var defekt. Dette førte til 40.000 tilfælde af polio, 200 tilfælde af lammelse, og 10 dødsfald. Vaccinen blev trukket tilbage.

Svineinfluenza-vaccine (1976)

Denne vaccine forårsagede Guillain-Barre syndrom, hvor kroppens immunsystem angriber nerverne, hvilket kan føre til svaghed og lammelser.

Høj titer-vaccine (1989)

Denne mæslingevaccine fordoblede dødeligheden af andre infektionssygdomme blandt piger i Gambia, Senegal og Guinea-Bissau. WHO trak vaccinen tilbage i 1992.

Pandemrix (2009)

Denne vaccine mod svineinfluenza forårsagede narkolepsi hos nogle individer. Svineinfluenzaen, den beskyttede imod, var ikke specielt farlig, og dødeligheden var lavere end forventet.

Dengvaxia (2016)

Vaccinen mod dengue øgede risikoen for alvorlig sygdom ved fremtidige dengue-infektioner hos dem, der ikke tidligere havde været udsat for virussen.

AstraZeneca og Johnson&Johnson (2021)

Disse vacciner blev sat på pause og senere trukket tilbage i Danmark på grund af risikoen for blodpropper og andre alvorlige bivirkninger.

Moderna (2021)

Moderna-vaccinen blev trukket tilbage i Island på grund af øget risiko for myocarditis og pericarditis.

Konklusion

Pandemihåndteringen og udviklingen af vacciner har været præget af store udfordringer og afvigelser mellem forventninger og virkelighed. Mens vacciner har reddet utallige liv, viser historien, at de ikke er uden risici, og at forsigtighed og grundig evaluering er afgørende for folkesundheden