Af Jeanne A. Rungby, speciallæge. Tegning af Lars Bo Appel.
Dr. David J. Speicher, en Canadisk uafhængig virolog, undersøgte for nyligt tre australske hætteglas med COVID-19 mRNA vacciner for indhold af rest plasmid DNA.
Plasmid DNA’et er syntetisk ændret arvemateriale, som kommer fra laboratoriedyrkede E-coli-bakterier, der bruges i massefremstillingen af disse COVID-19 mRNA vacciner (proces 2).
Dr. Speicher fandt at alle hætteglassene indeholdt målbare niveauer af DNA, som i nogle tilfælde overskred de regulatoriske grænser med op til 145 gange det tilladelige indhold på 10 ng./dosis, som fastsat af TGA, den australske lægemiddelstyrelse(1).
Denne undersøgelse blev iværksat på foranledning af advokat Ashby-Koppens, som assisterer parlaments medlem (MP) Russell Broadbent, der den 25. september 2024 skrev et brev til den australske premierminister Mr. Albanese.
MP. Russell Broadbent fortæller premierministeren, at der er fundet overbevisende dokumentation for at de alt for store mængder syntetisk DNA indpakket i Lipidnanopartikler (nanopartikler) kan integrere i humane celler, hvilket potentielt kan medføre genetisk ustabilitet, cancer, forstyrrelser i immunsystemet og ændringer i de arvelige anlæg.
Brevet er attesteret af en lang række forskere og specialister, som har særlig viden indenfor emnet.
MP. Russell Broadbent opfordrer premierminister Albanese til omgående at suspendere udrulningen indtil en hasteundersøgelse er gennemført. En undersøgelse, der er tillader fri og uafhængig videnskabelig diskussion for at få afklaret de sande facts(2).
Dr. Speicher fandt tillige tilstedeværelse af en specifik SV40 delsekvens i Pfizers hætteglas (ikke i Modernas hætteglas). Denne delsekvens af Simian abevirus på 72 basepar anvendes normalt I genterapi, f. eks ved ellers uhelbredelig cancer, til at trække syntetisk fremstillet DNA ind i cellekerner, hvor det forårsager ændringer i det humane arvemateriale(3, 4).
Plasmid DNA’et kan integreres I det humane genom ved hjælp af denne SV40 delsekvens. SV40 (både hele virus og delsekvenser) er kendt for at promovere cancer, fordi det øger risikoen for at integrere fremmed DNA i det humane genom(5, 6, 7). SV40 kan også hindre kroppens naturlige forsvar mod tumordannelse ved at binde sig til tumor suppressor P53. Det bekymrende er at indholdet af SV40 delsekvensen ikke åbent blev deklareret overfor diverse sundhedsstyrelser (11). Mon disse såkaldte vacciner var blevet betinget godkendt, hvis Pfizer tydeligt havde deklareret dette delindhold af SV40, som jo i historien er forbundet med udviklingen af forsinket cancer efter bl.a. poliovacciner(5, 6, 7).
Dr. Speichers fund er I overensstemmelse med - og bekræfter således - andre tidligere studier, som også fandt de same typer rest-DNA I andre hætteglas (8, 9, 10). Han noterer at yderligere undersøgelser er nødvendige for at komme den potentielle risiko forbundet med dette plasmid DNA indhold for mennesker nærmere.
Grænseværdier:
Dr. Speichers analyse afslører at de 3 testede COVID-19 mRNA hætteglas fra Pfizer og Moderna fra Australien indeholdt niveauer af rest DNA, som overskred grænseværdien på 10 ng./dosis. I praksis betyder dette at hvert undersøgt hætteglas indeholder billioner af syntetisk DNA i varierende størrelser.
Denne grænseværdi på 10 ng./dosis, er anbefalet af WHO siden 80-erne og er baseret på indholdet af nøgen DNA (fra artsfremmede værtsceller), som hurtigt nedbrydes i blodet af immunforsvaret. Denne grænseværdi anvendes af følgende lægemiddelstyrelser: Den danske lægemiddelstyrelse (LMST), Den europæiske lægemiddelstyrelse (EMA), den Amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA), Australian Therapeutic Goods Administration (TGA) og den canadiske lægemiddelstyrelse samt formentlig flere.
Imidlertid er det DNA, der findes i disse undersøgte hætteglas mod COVID-19, syntetisk og indpakket i petroleumslignende fedtmembraner, nanolipider, som beskytter dem mod angreb fra immunforsvaret, mens de transporteres fra indstiksstedet via blodbanen til celler i kroppens organer, hvor fedtmembranen smelter sammen med cellemembranen, som er fedtopløselig. Herved tømmes indholdet af DNA/mRNA ind i cellevæsken. Tilstedeværelsen af blot 3 – 10 stk. SV40 gensekvenser kan potentielt trække DNA’et ind i cellekernen (Dean et al (1999) 3, 17).
Forskellen på nøgen værtscelle DNA og nanolipidindpakket plasmid DNA er multiple: Det nøgne DNA kan ikke trænge gennem cellemembranen. Det nanolipidindpakkede DNA kan nemt entrere cellen. Når dette DNA er kommet ind i cellen udgør det i sig selv en risiko for integration i delende celler, blandt andet fordi dette DNA indeholder aktive sekvenser. I ikke delende celler er det sværere, medmindre der er SV40 eller andre kernelokaliserende sekvenser til stede. (2, 11). De gældende grænseværdier er således forældede, fordi lægemiddelstyrelserne ikke tager højde for både typen af DNA og indpakningen i nanolipider ifølge McKernan(11).
Hvad siger den danske Lægemiddelstyrelse og Sundhedsministeren om DNA-forureningen?
I november 2023 skrev jeg et åbent bekymringsbrev vedrørende denne DNA kontaminering til sundhedsminister Sophie Løhde. Brevet blev - trods mit ønske derom - ikke lagt på Folketingets hjemmeside, så det var synligt for hele folketinget.
Den danske lægemiddelstyrelse (LMST) har skrevet følgende om grænseværdierne som svar på mit bekymringsbrev til af nov. 2023.
” Vi kan godt forstå, at det måske er nyt for folk i almindelighed, men det er ikke nyt for fagfolk, at der kan være små DNA-rester i lægemidler, hvor DNA eller andet biologisk materiale bliver brugt i fremstillingen, herunder i fremstillingen af vacciner. Det har været kendt siden, at man begyndte at fremstille biologiske lægemidler i midten af 1980-erne. WHO og lægemiddelmyndighederne har for mange år siden indført maksimumsgrænser for, hvor meget rest-DNA, der må være i en vaccine/lægemiddeldosis. De firmaer, der fremstiller lægemidler, skal kunne dokumentere, at deres fremstillingsproces kan fjerne DNA-rester til et meget lavt niveau (under en fastsat grænse). Som led i fremstillingsprocessen skal der også være aktive kontroller, der viser, at de accepterede DNA-grænser bliver overholdt. Lægemiddelstyrelsen kan hertil bemærke, at både producentens tests og den efterfølgende kontrol af vaccine ved et EU-myndighedslaboratorium(OMCL batchrelease) viser, at alle tests ligger inden for den fastsatte grænse”(19. december 2023, 15)
Det fremgår således åbenlyst at grænseværdierne ikke tager højde for indholdet af DNA pakket i nanolipider og samtidig tilstedeværelse af SV40 delsekvensen. Der tages ej heller højde for gentagne injektioner af dette indhold I form af multiple boostere(1). Det samme gælder risikoen for integration af ganske små DNA fragmenter (7bp to 200 bp), som ikke opdages med de metoder der anvendes af producenterne til kvantificering af DNA (1, 16).
Spørgsmålet er hvorfor grænseværdierne ikke er tilpasset nutidens teknologi.
Risiko for integration i det humane genom:
Nanolipiderne transporterer deres mRNA og DNA til alle kroppens organer inklusiv hjerne, hjerte, lever, æggestokke og testikler (2). Det injicerede materiale bliver derfor ikke i skuldermusklen.
RNA kan omskrives til DNA. Det betyder at, selv hvis der ikke var tilstedeværelse af DNA-forurening i disse hætteglas, vil omskrivning til DNA via revers transkriptase være muligt. Dette blev vist af den svenske forsker Alden allerede i 2022 (12). Der er således uanset indhold af DNA tale om potentielt genændrende produkter.
Sidenhen er det bevist i et samarbejde mellem Dr. McKernan og den tyske cancer forsker og molekylær biolog professor Ulrike Kämmerer, at tilsætning af vindholdet fra COVID-19 mRNA hætteglas fra Pfizer til humane celler (OvCar3 cell lines) i laboratoriet faktisk integreres i kromosom nr. 12 og muligvis også kromosom nr. 9 (11)
Det er hermed bevist in vitro at DNA-forureningen fra disse vacciner ikke kun trænger helt ind i cellekernen, men også overlever adskillige celledelinger (13).
Kevin McKernan udtaler: “If anything, this work has put to bed the question regarding if this contaminant DNA gets into the cell, and the chimeric human and contaminant spike DNA sequences imply it has entered the nucleus,” (13)
Flere videnskabsfolk som Dr Phillip Buckhaults fra University of South Carolina, and Dr Wafik El-Diery, fra Cancer Centeret ved Brown University har foruden Kevin McKernan udtrykt deres bekymring for at plasmid DNA fragmenter kunne udløse alvorlige bivirkninger, autoimmune sygdomme og cancer i nogle patienter (14).
Spørgsmålet er om disse ændringer i det humane genom kan nedarves. Det er afgørende om genændringerne er ekstra-kromosomale (ikke en del af et kromosom) eller kromosomale (en del af et kromosom). Hvis ændringerne er ekstra kromosomale er det mindre sandsynligt at de nedarves til næste generation. Kromosomale ændringer derimod kan nedarves i forbindelse med celledeling. En anden type DNA, Mitochondriel DNA, kan nedarves, dog kun fra moderens side(13). Det er således uafklaret indtil videre om de potentielle genændringer er arvelige.
Hvad siger den danske Lægemiddelstyrelse og Sundhedsministeren om muligheden for integration?
Indholdet af SV40 og nanolipider I kombination med selv minimale mængder af både små og store DNA-rester synes ikke at bekymre sundhedsministeren, trods den åbenlyse risiko for integration i det humane genom på længere sigt, selv om forældede grænseværdier måtte være overholdt.
Vedr. Indholdet af SV40 har den danske lægemiddelstyrelse på vegne af sundhedsministeren givet følgende svar:
”Det er korrekt, at det anvendte DNA-plasmid i Pfizers vaccine indeholder et meget lille ”udsnit” af en SV40 virus. Det skal understreges, at der er stor forskel på et lille ”udsnit” af en virus og en hel virus. Hvis man har hele den genetiske kode for SV40-virus, eller selve virus, er der spekulationer om, at den vil kunne skade vores DNA, men det er kun en meget lille del af det samlede SV40 virusmateriale, der er i DNA-plasmidet (hvori koden for spikeproteinet er indsat). Det er usandsynligt, at de SV40-udsnit, der er anvendt i Pfizers plasmid, på nogen måde kan opføre sig som den fulde SV40 virus, og disse udsnit af SV40 udgør dermed ingen risiko for udvikling af cancer, ligesom de heller ikke vil kunne indsætte sig/ændre i det menneskelige genom. Dermed er der heller ingen risiko for nedarvning til næste generation.”
Dette svar fra Lægemiddelstyrelsen er enten udtryk for et bekymrende ringe fagligt niveau i forhold til forståelsen af fundet af præcis den aktive SV40 sekvens på 72 basepar, som er fundet i disse produkter fra Pfizer. Der kan dog også være tale en simpel bortforklaring og forsøg på at kontrollere omfanget af skaden.
Begge dele er meget uheldigt, hvis det viser sig at mine bekymringer, som deles af mange videnskabsfolk verden over, er reelle. At dette indhold af rest-DNA inkl. SV40 udgør en alvorlig fare for befolkningen.
Dette svar er ifølge McKernan en påmindelse om naiviteten i reguleringer, der ikke tager hensyn til den type DNA, der kontaminerer vaccinen(11).
Han udtaler: ”Små mængder kontaminering kan forstærkes inde i cellen, hvilket gør det nuværende hul i DNA-reguleringen stort nok til at køre en lastbil igennem”(11).
McKernan tilføjer at det længe har været kendt, at SV40 sekvensen I Pfizers binder sig til kroppens tumor suppressor p53, kendt som ”Guardian of the Genome”. Billioner af SV40 sekvenser vil virke som en afledning for P53 og hermed forhindrer det i at beskytte mod cancer(11).
Sundhedsministerens og Lægemiddelstyrelsens svar er hermed ikke på nogen måde beroligende.
I DNA’et er der gensekvenser, der koder for antibiotikarestistens.
Ifølge McKernan er SV40 delsekvensen koblet til et resistens gen for aminoglycosider (antibiotika)(11).
Ifølge toksikolog Dr. Janci Lindsay kan kontaminering med hele intakte plasmid-DNA inficere tarmens E-Coli-bakterier og herved overføre hele det syntetiske DNA til disse, som herefter vil agere vedvarende ”spikeproteinfabrikker” idet de er selv-formerende (hurtigt delende) ligesom de vil være antibiotikaresistente. Den antibiotikaresistens som følger med kan forårsage at almindeligt anvendte antibiotika ikke virker længere på tarmens bakterier(17).
Hvis dette scenarie sker – eller måske for længst er sket – vil spildevandsundersøgelser kunne identificere disse DNA-sekvenser, der ved sekventering potentielt kan fejltolkes som virusvarianter, hvorfor myndigheder anbefaler yderligere mRNA vacciner(18).
En negativ cirkel af dumhed og misinformation.
At sprede antibiotikaresistens kan medføre dødsfald på grund af manglende behandlingsrespons i tilfælde af svære behandlingskrævende infektioner. Det burde være indlysende.
De helbredsmæssige og ikke mindst de miljømæssige følger af dette er/kan være uoverskuelige og i det hele taget et udtryk for et ubeskriveligt niveau af ansvarsløshed hos vores myndigheder og producenterne.
Hvilke bekymringer er forbundet med disse mRNA injektioner:
SV40 delsekvensen, syntetisk DNA og modificeret RNA, alt pakket i nanolipider er de ingredienser i hætteglassene, der tilsammen udgør en alvorlig risiko for følgende:
· Øget forekomst af cancer.
· Inaktivering af P53, som beskytter mod cancer.
· Et svækket immunforsvar, som følge af:
· Vedvarende produktion af det toksiske spikeprotein og andre off-target proteiner (19) fra det modificerede RNA og de DNA integrerede celler (17), der leder til multiple sygdomme og en ændring af immunforsvaret i retning af mere tolerance overfor fremtidige virale og bakterielle infektioner.
· DNA-integration i det humane arvemateriale.
· Ændring af kimceller, sædceller og ægceller, med uafklaret påvirkning af evnen til at få børn.
· Helbredsmæssige og kønsdeterminerende ændringer hos fremtidens børn af vaccinerede forældre.
· Fremme af antibiotikaresistens gennem afføring.
· Generelt øget dødelighed.
· Øget forekomst af hjertekarsygdomme, autoimmune lidelser, hudlidelser og neurologiske lidelser.
Fremtidig forskning og de regulatoriske myndigheders opgave bør afklare:
Hvilke langtids konsekvenser for mennesker har brugen af denne mRNA teknologi med potentiel integration af DNA i det humane genom?
Har myndighederne planlagt studier på primære humane celler for at be- eller afkræfte de fund, der er gjort i celle kulturer til dato af uafhængige laboratorier?
Hvad er konsekvenserne af gentagne injektioner med mRNA “vacciner”, som indeholder rest DNA?
Og indtil da må hele denne mRNA-teknologi naturligvis forbydes fuldstændig, eftersom problematikken med oprensning for DNA er et tilsyneladende uløseligt problem, som også vil være gældende for fremtidens planlagte såkaldte vacciner.
Kilder:
1. Speichers rapport
3. Dean et al: Sequence Requirements for Plasmid Nuclear Import Experimental Cell Research Volume 253, Issue 2, 15 December 1999, Pages 713-722.
8. Speicher DJ, Rose J, Gutschi LM, et al. DNA fragments detected in monovalent and bivalent Pfizer/BioNTech and Moderna modRNA COVID-19 vaccines from Ontario, Canada: Exploratory dose response relationship with serious adverse events. https://osf.io/preprints/osf/mjc97
9. McKernan K, Helbert Y, Kane LT, et al. Sequencing of bivalent Moderna and Pfizer mRNA vaccines reveals nanogram to microgram quantities of expression vector dsDNA per dose. https://osf.io/preprints/osf/b9t7m
10. South Carolina Senate. SC Senate Hearing - USC Professor Dr. Phillip Buckhaults 2023 [updated 2023-09-13. Available from: https://www.youtube.com/watch?v=IEWHhrHiiTY.
14. https://umbrellanews.com.au/health/2023/10/contamination-in-mrna-shots-serious-regulatory-oversight/
Comentarios