Af Jeanne A. Rungby. Speciallæge. Tegning af Lars Bo Appel
Er det sandt at spikeproteinet fra mRNA-vaccinen har toksiske egenskaber?
Den tyske professor i humanbiologi Ulrike Kämmerer har for nyligt udarbejdet en gennemgribende rapport om Comirnaty, Pfizers kommercielle Covid-19-vaccine, som de fleste danskere har fået.
Rapporten kommer med mange vigtige informationer, baseret på solid dokumentation i form af videnskabelige data. Jeg vil – efter bedste evne – forsøge at forklare i et almindeligt sprog, hvad rapporten siger om spikeproteinet fra mRNA-vaccinen (Comirnaty).
Rapporten omhandler også indholdet af LNP-indpakket DNA, mRNA, SV40 og lipid nanopartiklernes (LNP) egenskaber, som må blive emner for senere blogs.
Denne blog omhandler spikeproteinets egenskaber fælles for både vaccinen og Covid-19 virus, som de er beskrevet i rapporten af professor Ulrike Kämmerer.
Spikeproteinet er det protein, der sidder på virus overflade (Wuhan 1) og tillige det protein som mRNA fra vaccinen koder for, når det er nået ind i kroppens celler. Der er en lille forskel, nemlig to aminosyrer (2 prolin) på vaccinens spike, der ikke har væsentlig funktionel betydning ifølge rapporten.
Spikeproteinet er krøllet, som en guirlande, men hvis det trækkes ud i en lang snor, vil det fremstå som et gammeldags kassettebånd, der er klippet og klistret, sammensat af dele fra mange forskellige virus og slangegifte.
Det følgende er således min forståelse af rapportens informationer.
Spikeproteinets strukturelle og funktionelle egenskaber:
Spike-proteinet er et stort glycoprotein, som har unikke egenskaber, herunder et meget effektivt furin-spaltningssted, der skiller det i de to underenheder S1 og S2 (subunit). Furin-spaltningsstedet er unikt og forbedrer virussens evne til at inficere celler, idet det fremmer spredning og interaktion.
Det høje klonings niveau giver stærk mistanke om at spikeproteinet er udviklet i et laboratorium.
De to dele, S1 og S2, har forskellige egenskaber. S1 indeholder receptor-bindingssteder og S2 bliver siddende i celleoverfladen, hvor den letter membranfusion, dvs. sammensmeltning af cellernes vægge til kæmpeceller med mange kerner. Disse kæmpeceller mister naturligvis deres normale funktion. Der er især tale om immunforsvarsceller.
S1-underenheden:
Cirkulerer rundt i blodbanen efter spaltningen (ved furin spaltningsstedet) og binder sig herefter til flere receptorer, herunder ACE2 (lås i nøgle), hvilket potentielt kan skade organfunktioner.
Indeholder et heparin-bindingssted (nøgle), som kan påvirke blodets evne til at størkne.
Udviser ligheder med neurotoksiske peptider (små proteiner, giftige for nerveceller) og prioner, hvilket kan forårsage alvorlige lidelser i nervesystemet.
S2-underenheden:
Forårsager cellemembranfusion (sammensmeltning), hvilket fører til dannelse af syncytier, (sammensmeltede kæmpeceller) som forstyrrer cellefunktionen. Syncytier ses typisk i moderkagen og skeletmuskulatur, men som led i SARS-CoV-2-infektioner, især i lungerne.
Spike-proteinet alene kan fremkalde syncytia (sammensmeltning), selv i uinficerede normale celler, som vist i eksperimenter fra Paul-Ehrlich-instituttet i 2021. I denne forbindelse er det vigtig viden, at PEI stod for kvalitetskontrollen af disse produkter for hele EU. PEI vidste meget tidligt at spikeproteinet var skadeligt, fordi det kunne danne sammensmeltning af celler. S2-underenheden kan således – som ringe i vandet - skade raske naboceller. Denne egenskab er svær at neutralisere, selv med specifikke antistoffer, hvilket tyder på en betydelig risiko ved disse genetiske vacciner, der udløser produktion af spike-proteinet.
Syncytiadannelse kan bidrage til immundefekt ved at beskadige eller fusionere lymfocytter, som er immunforsvarets celler, der således ikke længere fungerer.
Recepterbindingssteder (nøgler)
Spikeproteinet har indbygget flere receptorbindingssteder, dvs. ”nøgler” der passer til tilhørende låse på kroppens forskellige cellers overflader, som muliggør at proteinet kan trænge ind og udløse forskellige biokemiske mekanismer, bl.a. en overreaktion i immunforsvaret (Cytokinstorm).
Jo flere forskellige ”nøgler” en virus kan bruge til at forankre og trænge ind i cellen, jo flere vævstyper (og organer) kan virussen inficere og formere sig i.
Spikeproteinet har unaturligt mange receptorer ”klippet sammen” fra mange forskellige vira ud over coronavirus: Følgende 3 receptorer er dominerende:
· ACE2-nøglen passer til receptorer i testikler, ovarier, lunger, tarm, nyrer, bugspytkirtel og blodkar, som jo i sig selv findes i alle organer herunder hjertet.
· KREMEN1-nøglen stammer fra enterovirus med nøgle til hormonproducerende kirtler, indre organer, muskelceller, hjerne og knoglemarv.
· ASGR1-nøglen stammer fra hepatitis (leverbetændelse) C virus med nøgle til leverceller.
Således, ved hjælp af disse nøgler, er spikeproteinet overordentligt effektivt designet til at trænge ind i alle kroppens celler. Nøglerne er forbundet med skade på blodkar, blodpropper, adgang til hjernen via blod-hjerne barrieren, hvor det kan forårsage inflammation (encephalitis, hjernebetændelse).
Nervegifte og superantigener
Nogle af delene på ”kassettebåndet” har stor lighed med slangegifte. Helt specifikt kommer disse dele meget nær:
1. Giften fra den indiske kobra (Naja naja) og monokel kobraen (Naja kaouthia)
2. Giften fra den kinesiske multifarvede krait slange (Bungarus multicinctus).
3. Giften fra hundegalskab (rabies), g-protein, hvor virus entrerer nerveceller.
4. Indgangsnøgler, også kaldet neuropilin receptorer (NRP1 og NRP2)
5. En heparin-nøgle, som binder heparinsulfat og herved påvirker blodets evne til at størkne.
Spike-proteinet har bindingspartnere (nøgle i lås) ved blod-hjerne-barrieren og på neuroner (nerveceller), hvilket bidrager til hjerneskademekanismer, herunder blodpropper og nervecellebetændelse.
Især S1-underenheden af spike-proteinet er blevet sat i forbindelse med neuroinflammatoriske reaktioner, dvs. immunforsvars angreb på egne nerveceller, hvilket potentielt kan bidrage til tilstande som ME/CFS (Myalgisk encephalitis/kronisk træthedssyndrom) og øge risikoen for neurologiske symptomer. Derudover kan spikeproteinets virkning på endothelceller (blodkar-vægceller) føre til skade på blodkar, spaltninger, blodpropper og lignende komplikationer.
Prion-lignende sekvenser:
En sekvens i spike-proteinet på 38 aminosyrer, som findes både i vektor vaccinen (bl.a. AstraZenecas vaccine) og i mRNA vaccinerne mod Wuhan1 og delta varianten (ikke i Omicron varianten) er blevet sammenlignet med prioner. Prioner er proteiner, der har foldet sig uhensigtsmæssigt og kan få andre proteiner i nærhed til at gøre det samme. Prioner er meget vanskelige at nedbryde i kroppen.
Prioner er forbundet med neurodegenerative sygdomme. Der er rapporteret om tilfælde af Creutzfeldt-Jakobs sygdom efter vaccination, men den nøjagtige virkning af denne sekvens hos mennesker er stadig under udforskning.
HIV lignende sekvenser.
Der er fundet strukturelle ligheder mellem SARS-CoV-2 spike-proteinet og HIV-1-virus gp120- og Gag-proteiner. Nu afdøde Luc Montagnier, nobelprismodtageren, som opdagede HIV, påpegede, at visse segmenter i SARS-CoV-2 spike-proteinet efterligner betydelige dele af HIV's gp120, placeret på vigtige receptorbindende steder (nøglesteder).
Tre specifikke områder i spike-proteinet (rød, orange og gul i Pradhans model) svarer nøje til elementer i HIV's gp120, hvilket tyder på en strukturel enhed, der kan spille en rolle i, hvordan virussen binder sig til værtsceller.
Tegning af Pradhans model:
Opsummering af spikeproteinets egenskaber:
Furin-spaltning: Gør det muligt for S1-underenheden at løsne sig fra cellerne og cirkulere rundt med blodet i kroppen.
Binding og distribution: S1 binder sig til blodkarceller og andre celler i forskellige organer, herunder krydser blod-hjerne-barrieren, hvilket kan fører til organskader efter covid-19 (»Long Covid«) og postvaccination (»Post Vac«).
Bevis fra farvning viser S1 i små blodkar i moderkager fra vaccinerede gravide kvinder, hvilket indikerer potentiel overførsel til fosteret.
Tilstedeværelse på lang sigt: S1 er blevet påvist i makrofager, som er immunforsvarets oprydningsceller, op til 15 måneder efter infektion uden igangværende virusdeling, hvilket tyder på, at proteinet kan være enten langtidsholdbart eller muligvis produceres uafhængig af virus i kroppen. Disse personers vaccinationsstatus blev ikke oplyst i undersøgelsen. Dette understreger den brede spredning og potentielt langvarige tilstedeværelse af S1-underenheden i kroppen, hvilket kan have konsekvenser for helbredet.
Blodpropper: S1-fragmentet aktiverer blodplader, binder heparin og forårsager betændelse i karvæggen, hvilket fører til blodpropper i de små blodkar.
Lipidnanopartikler fra vacciner fordeler spikeproteiner i hele kroppen og udløser skade på især blodkar og dannelse af kæmpeceller.
Skade på nerveceller: S1-underenheden krydser blod-hjerne-barrieren og udløser encephalitis (hjernebetændelse) og potentielt kronisk træthedssyndrom (ME/CSF), hvilket bidrager til neurologiske symptomer som træthed og kognitive problemer.
Forstyrrelse af immunsystemet: Genetiske vaccinationer kan føre til undertrykkelse af immunforsvaret og øge modtageligheden for infektioner som helvedesild og kold lungebetændelse på grund af ændret immunitet og vedvarende cirkulation af spike-protein.
Øget risiko for covid-19 med vaccinationer: Data indikerer en paradoksal stigning i Covid-19-risikoen med flere vaccinedoser, hvilket tyder på en svækkelse af immunsystemet.
Cleveland Clinic studiets fund:
Data fra Cleveland Clinic-undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem at modtage genetiske vaccinationer og en øget kumulativ risiko for at blive smittet med Covid-19. Undersøgelsen viste specifikt, at jo flere vaccinedoser en person modtog, jo højere blev deres modtagelighed for Covid-19. Se figur nedenfor.
Et helt nyt studie fra Japan (2), som ikke er nævnt i rapporten har netop bekræftet denne observation idet risikoen for at få Covid-19 steg med 63 % ved 1 – 2 doser, 104% ved 3 – 4 doser og 121 % ved 5 – 7 doser.
Cleveland undersøgelsen er desuden bekræftet af andre videnskabelige studier. Især en undersøgelse fra Holland understøtter denne observation og viser en sammenhæng mellem antallet af vaccinationer, hovedsageligt med Comirnaty, og en stigning i efterfølgende SARS-CoV-2-infektioner (se Comirnaty Facts rapporten).
Kommer Spikeproteinet fra et laboratorium?
Ifølge forfatteren Ulrike Kämmerer ”er der er så meget kloning indeni denne type spike-protein (se også en meget omfattende analyse her:www.stopgof.com) at det er langt ud over naturlig oprindelse. Derudover har virussen yderligere typiske kloningssignaturer i andre gener, så det er som et klart pas på: Jeg er født i et laboratorium.... Heldigvis er coronaviridae ikke så farlige og deler et stort mønster af krydsreaktive proteiner, så før 2020 var næsten 50% af befolkningen allerede immune over for denne virus via krydsreaktive t-celler.”
Rapportens generelle konklusioner for Comirnaty:
Forstyrrelse af immunforsvaret: mRNA-vaccinen (Comirnaty) retter sig primært mod dendritiske celler (stjerneformede immunforsvarsceller), ikke muskelceller, som man måske kunne tro. Denne målretning fører til udtryk af det fulde spike-protein på celleoverfladen, som bevirker at T-celler(andre immunforsvarsceller) angriber disse dendritiske celler, hvilket kan resultere i betydelig fejlfunktion i immunsystemet eller autoimmunitet. Dette bevirker med andre ord, at immunforsvaret angriber sig selv.
Forstærkning: BioNTech, ledet af U. Sahin, siger, at Comirnaty retter sig mod dendritiske celler i stedet for muskelceller til mRNA-optagelse. Denne målretning øger mRNA-styrken med 1.000 gange.
BioNTechs officielle oplysninger: BioNTechs eget materiale, herunder diagrammer, illustrerer vaccinens virkning på antigenpræsenterende celler som dendritiske celler, ikke muskelceller, hvilket er i modstrid med fortællingen om, at vaccinen hovedsageligt forbliver på injektionsstedet.
Offentlige vs. videnskabelige erklæringer: Der er en uoverensstemmelse mellem BioNTechs påstand om, at vaccinen primært er rettet mod dendritiske celler, og offentlige udtalelser, der antyder, at det meste af mRNA'et forbliver i musklerne, og at kun harmløse spormængder går andre steder hen.
Ændringer i antistofsvaret: Der er konstateret et skift fra beskyttende antistoffer (IgG1/3) til tolerante antistoffer (IgG4) efter vaccination, især efter boosterne, hvilket kan reducere effektiviteten af immunforsvaret mod SARS-CoV-2 ved at fremme tolerance i stedet for aktiv immunitet. Derudover er der et markant fald i slimhinde antistoffer (IgA), som er afgørende for det indledende forsvar mod infektionssygdomme ved indgangspunkter som næse, mund og luftvejene, hvilket tyder på en mulig svækkelse af slimhindernes immunitet.
Immunforsvar hos børn: En undersøgelse fra Hamborg fandt en »usædvanlig« IgG4-respons mod S1-underenheden hos børn i alderen 5-11 år et år efter Comirnaty-vaccination. De langsigtede konsekvenser for immuniteten er usikre, hvilket giver anledning til bekymring for sikkerheden og effektiviteten af fremtidige mRNA-vaccinationer i denne aldersgruppe.
Øget sygdomsmodtagelighed: Data fra forskellige undersøgelser tyder på, at jo flere vaccine-doser af Comirnaty man får, jo højere er risikoen for at få eller opleve gennembrudsinfektioner med SARS-CoV-2, hvilket tyder på en mulig svækkelse eller regulering af immunsystemet.
Neurologiske og vaskulære konsekvenser: S1-underenheden af spike-proteinet, som produceres af vaccinen, er blevet sat i forbindelse med neuroinflammatoriske reaktioner, hvilket potentielt kan bidrage til tilstande som kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) og øge risikoen for neurologiske symptomer. Derudover kan spikeproteiners virkning på blodkarceller føre til skader på blodkarrenes vægge, blodpropper og afledte komplikationer.
Langtidseffekter og sikkerhedsproblemer: Spike-proteinets vedholdenhed i kroppen, dets evne til at krydse blod-hjerne-barrieren og det observerede skift til tolerante antistoffer (IgG4) rejser spørgsmål om immunforsvarets sundhed på lang sigt, især hos børn, hvor konsekvenserne endnu ikke er fuldt ud forstået. Det anerkendes også, at der er behov for yderligere forskning for at vurdere sikkerheden og effektiviteten af mRNA-LNP-vacciner i lyset af disse resultater.
Sammenfattende ser de genetiske komponenter og mekanismer i Comirnaty ud til at have utilsigtede virkninger på immunsystemet, selvom de er designet til at beskytte mod Covid-19, hvilket potentielt kan føre til en mindre effektiv eller endda kontraproduktiv immunforsvar mod virussen, sammen med mulige langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser, der kræver yderligere undersøgelser.
Svar fra den danske Sundhedsminister vedr. spikeproteinet.
Den 13 Marts 2024 fik jeg svar på mit 2. bekymringsbrev til Sundhedsministeren, i hvilket bl.a. spikeproteinets skadelige virkning blev dokumenteret i 13 videnskabelige undersøgelser(3).
Svaret fra Lægemiddelstyrelsen ses herunder.
Forsigtighedsprincippet.
Der findes en lov om at forsigtighedsprincippet vedr. befolkningens sikkerhed skal veje tungest i tilfælde af tvivl.
På Lex.dk står følgende om forsigtighedsprincippet.
Forsigtighedsprincippet angår, hvordan lovgiver og myndigheder skal forholde sig til videnskabelig usikkerhed om mulige betydelige risici for miljø- eller sundhedsskader fra produkter eller processer. Dette har tre konsekvenser. Den ene er, at princippet ikke kan anvendes, hvis risici ved en aktivitet er kortlagt. Den anden er, at princippet kun kan anvendes, hvis der er videnskabelige indikationer for risici. Princippet kan derfor ikke begrunde indgreb på grundlag af frygt, der ikke i en vis udstrækning lader sig videnskabeligt underbygge. Den tredje konsekvens er, at princippet kun kan anvendes over for risici af en vis betydelighed.
Selvom forsigtighedsprincippet er traktatfæstet i EU-retten og en anerkendt del af dansk ret, kan princippet ikke i sig selv hjemle grundlag for indgreb fra myndighederne.
Det er mit personlige indtryk ud fra de regulatoriske undersøgelser – eller mangel på samme – som jeg har fået kendskab til gennem mine spørgsmål til Sundhedsministeren og Lægemiddelstyrelsen, at dette forsigtighedsprincip ikke er overholdt.
Kilder:
1. Rapporten af professor i humanbiologi Ulrike Kämmerer.
Comentários